Kat i løbetid: tegn, varighed og hvad du kan gøre

Højlydt mjaven, rullen på gulvet og flugtforsøg: Sådan genkender du en kat i løbetid, hvor længe det varer, og hvad der virkelig hjælper.

Hun mjaver i timevis midt om natten, ruller sig på gulvet og gnider sig op ad alt, hvad hun kommer i nærheden af: Din kat er hverken syg eller har ondt – hun er højst sandsynligt i løbetid. Her kan du læse, hvordan du genkender det, hvor længe det varer, og hvad der virkelig hjælper, både for hende og for dig.

Hvornår starter løbetiden?

Tidligere end de fleste regner med. De fleste hunkatte får deres første løbetid mellem 4 og 12 måneder, ofte omkring 6-månedersalderen. Slanke katte af orientalsk type har tendens til at starte tidligt, mens langhårede racer som persere ofte er lidt senere på den.

En kat kan blive drægtig allerede fra sin allerførste løbetid, også med sin egen bror eller far. Derfor anbefaler dyrlæger som regel neutralisation inden kønsmodning.

En cyklus styret af dagslys

Katte kommer i løbetid flere gange i træk i løbet af ynglesæsonen, som sættes i gang af de længere dage. I Europa betyder det groft sagt fra sidst på vinteren til først på efteråret. Indekatte, der lever under kunstigt lys, kan dog have løbetid næsten hele året rundt.

En anden ting, der er særlig for katte: I de fleste tilfælde udløses ægløsningen af parring. Uden parring sker der som regel ingen ægløsning: Hormonniveauet falder, og det hele starter forfra kort efter. Derfor virker det, som om løbetiden vender tilbage uden ophør:

  • en løbetid varer omkring en uge i gennemsnit – alt fra et par dage til over to uger;
  • uden parring vender den tilbage hver 2. til 3. uge gennem hele sæsonen.

Nogle katte virker til at være i løbetid næsten uafbrudt. Og en kat, der har fået killinger, kan komme i løbetid igen få uger efter fødslen, selv mens hun stadig diegiver.

Tegn på, at en kat er i løbetid

I modsætning til hunde bløder katte ikke, når de er i løbetid. Tegnene viser sig næsten udelukkende i adfærden:

  • højlydt, insisterende mjaven, ofte om natten;
  • hun gnider sig op ad møbler og ben og ruller sig på gulvet;
  • et pludseligt behov for kærlighed – eller tværtimod rastløshed;
  • parringsstilling, når du stryger hende over ryggen: forkroppen lavt, bagparten løftet, halen til siden og bagbenene, der tramper;
  • målrettede flugtforsøg gennem døre og vinduer;
  • mindre appetit og sommetider urinmarkering;
  • hankatte, der samler sig omkring huset.

Blødning eller udflåd fra skeden, en kat der helt holder op med at spise, eller som virker utilpas: Intet af dette er normale tegn på løbetid. Kontakt din dyrlæge hurtigt, da ikke-steriliserede katte kan udvikle livmoderbetændelse.

Hvad du kan gøre under en løbetid

Løbetid er en helt normal tilstand, ikke en sygdom, og der findes intet mirakelmiddel. Men et par ting kan hjælpe:

  • Hold hende indendørs. Luk vinduerne, lås kattelemmen og hold øje med hoveddøren. En kat i løbetid er en sand udbryderkonge, og en parring tager kun et øjeblik.
  • Hold hende adskilt fra ikke-kastrerede hankatte, også familiemedlemmer.
  • Aktivér hende: ekstra leg, opmærksomhed og børstning, hvis hun kan lide det. Nogle katte falder også bedre til ro et varmt og hyggeligt sted.
  • Hold kattebakken helt ren, hvis hun har tendens til at markere.
  • Vær tålmodig. Hun gør det ikke med vilje, og skældud giver kun mere stress.

Giv hende ikke noget beroligende uden at have talt med dyrlægen. Der findes hormonelle præventionsmidler (p-piller eller indsprøjtninger), men gentagen brug indebærer velkendte risici, blandt andet brystkræft og livmoderbetændelse. Dyrlæger bruger dem i dag sjældent og kun i korte perioder.

Neutralisation – den varige løsning

Sterilisation stopper løbetiden for altid. Det betyder også ingen uønskede killinger, ingen risiko for livmoderbetændelse og en markant lavere risiko for brystkræft, når det gøres tidligt. Hos katte er disse knuder desværre oftest ondartede.

  • Det gøres som regel omkring 4 til 6 måneder, før den første løbetid. Dyreværnsorganisationer anbefaler omkring 4 måneder.
  • Der er ingen sundhedsmæssig fordel ved at lade en kat få sin første løbetid eller sit første kuld. Det er en sejlivet myte.
  • Hvis hun allerede er i løbetid, så ring til dyrlægen alligevel. Nogle foretrækker at vente, til løbetiden er ovre, mens andre opererer alligevel; og da løbetiden vender tilbage med få ugers mellemrum, kan det betale sig at bestille tid i god tid.

Drømmer du om killinger? Tal det igennem med din dyrlæge først: Det er et stort projekt med sundhedstjek på forhånd og gode hjem, der skal findes bagefter.

Hold styr på hendes løbetid med Medika

I Medika kan du notere start- og slutdato for hver løbetid i din kats journal sammen med et par ord om hendes adfærd. Det giver dig overblik over, hvor hurtigt hendes løbetid vender tilbage, hjælper dig med at vælge en dato for operationen sammen med dyrlægen og gør det nemt at svare præcist, når du bliver spurgt, hvornår hun sidst var i løbetid. Når hun er blevet steriliseret, opdaterer du hendes neutralisationsstatus i profilen og registrerer operationen som et besøg hos dyrlægen.

Denne artikel er udelukkende til information og erstatter ikke rådgivning fra en dyrlæge. Er du i tvivl om dit kæledyrs helbred, bør du altid kontakte en fagperson.