Vaccinationsprogram for killinger: hvornår og mod hvad?
Første stik, revaccination, leukæmi og rabies: se det typiske vaccinationsprogram, der beskytter din killing fra start – også indekatte.
Opdateret den 18. november 2026 · 4 min. læsetid

En killing falder hurtigt til: efter få dage har den som regel allerede udset sig sin yndlingsplads i sofaen. Immunforsvaret skal dog bruge lidt længere tid. Hvilke vacciner skal en killing have, og hvornår? Her er det vigtigste, du skal vide inden dit første besøg hos dyrlægen.
Hvorfor skal din killing vaccineres?
I de første uger er killingen beskyttet af antistoffer fra moderens råmælk. Denne beskyttelse klinger af på et tidspunkt mellem 6- og 16-ugersalderen, og man kan umuligt vide præcis hvornår hos den enkelte killing. I mellemtiden kan de selvsamme antistoffer desværre forhindre en vaccine i at virke.
Derfor skal en killing have flere stik med få ugers mellemrum: Formålet er, at mindst én af vaccinationerne gives på et tidspunkt, hvor moderens antistoffer er helt forsvundet. Hvis du stopper efter det første stik, har din killing ingen pålidelig beskyttelse.
De faste kernevacciner
Dyrlæger skelner mellem vacciner, der anbefales til alle katte uanset livsstil, og vacciner, der afhænger af den konkrete smitterisiko.
Kernevaccinerne beskytter mod:
- kattesyge (panleukopeni / felin parvovirus), en alvorlig og ofte dødelig mave-tarm-infektion forårsaget af en virus, der kan overleve i miljøet i månedsvis;
- herpesvirus og calicivirus, de to primære årsager til kattesyge og kattesnue: nysen, løbende øjne, sår i munden og risiko for tilbagevendende udbrud resten af livet.
To andre vacciner anbefales alt efter situationen:
- felin leukæmi (FeLV / smitsom leukæmi), en virus, der smitter ved tæt kontakt mellem katte (når de vasker hinanden, bider eller deler madskåle). Den anbefales til alle katte, der kommer ud eller bor sammen med udekatte. Da en ung kats livssituation let kan ændre sig, råder mange dyrlæger til, at alle killinger vaccineres i områder, hvor smitten findes;
- rabies (hundegalskab), hvis du skal have din kat med til udlandet, eller hvis lovgivningen kræver det.
Det typiske vaccinationsprogram
Det helt præcise forløb fastlægges altid af din dyrlæge ud fra killingens alder, sundhedstilstand, fremtidige hverdag og det land, I bor i. Det mest almindelige forløb ser således ud:
| Killingens alder | Vacciner |
|---|---|
| Ca. 8 uger (nogle gange fra 6 uger) | Første stik (kattesyge, herpesvirus, calicivirus) |
| Ca. 12 uger | Andet stik |
| 16 uger eller senere | Tredje stik |
| Fra 8 uger | Felin leukæmi (hvis relevant): to stik med 3 til 4 ugers mellemrum |
| Fra 12 uger | Rabies (hvis relevant) |
| Mellem 6 måneder og 1 år | Første revaccination |
To ting er vigtigere end de nøjagtige datoer:
- seriens sidste stik skal gives ved 16-ugersalderen eller senere. En killing, der fik sit sidste stik som 12-ugers, er muligvis ikke dækket ordentligt ind;
- den første revaccination mellem 6 måneder og 1 år samler de få killinger op, som ikke reagerede tilstrækkeligt på den første serie. Den er en fast del af grundvaccinationen, ikke et valgfrit tilkøb.
Har du overtaget en ældre killing eller en voksen kat uden kendt forhistorie, er det aldrig for sent: Dyrlægen starter blot et kortere program, typisk med et eller to stik afhængigt af vaccinen.
Hvad sker der efter det første år?
Efter den første revaccination afhænger frekvensen af kattens hverdag:
- for en indekat, der bor alene, fornys kernevaccinerne typisk hvert 3. år;
- for en kat, der går ude, møder andre katte eller kommer i kension, fornys vaccinerne mod herpes- og calicivirus som regel hvert år, mens kattesyge fastholdes på et treårigt interval;
- revaccination mod felin leukæmi fortsætter hvert 1. til 3. år for katte i risikogruppen, afhængigt af vaccinetype og kattens alder;
- rabies fornys hvert 1. til 3. år, afhængigt af den anvendte vaccine og gældende regler.
Har en indekat virkelig brug for alt det?
Hvad angår kernevaccinerne: ja. Kattesygevirus er så modstandsdygtig, at du kan slæbe den med hjem under skoene eller på tøjet. Dertil kommer, at en indekat en dag kan få brug for at komme i pension, blive indlagt på dyrehospitalet, få en ny artsfælle i hjemmet eller smutte ud ad et åbent vindue.
Vaccination mod leukæmi og rabies vurderes derimod fra sag til sag sammen med dyrlægen.
Før og efter stikket
Nogle enkle gode vaner:
- Før: Din killing skal være helt rask. Nævn det altid for dyrlægen, hvis den nyser, har tynd mave, virker træt eller ikke vil spise. Før en leukæmivaccination kan dyrlægen foreslå en hurtig blodprøve for at sikre, at killingen ikke allerede bærer smitten.
- Efter: Det er helt normalt, hvis killingen er lidt døsig, har mindre appetit eller er øm på stikstedet i 24 til 48 timer. Hævelser i ansigtet, gentagne opkastninger eller vejrtrækningsbesvær kræver derimod, at du straks ringer til dyrlægen. Der kan dannes en lille knude, hvor stikket blev givet; få dyrlægen til at kigge på den, hvis den ikke forsvinder efter et par uger, eller hvis den vokser.
- Udeliv: Vent med at lukke killingen ud i haven, til hele vaccinationsserien er færdig, og den karenstid, din dyrlæge anbefaler, er udløbet.
Glem aldrig en revaccination igen
Tre stik på få uger, en revaccination inden 1-årsfødselsdagen og derefter vacciner med forskellige intervaller: Det er let at miste overblikket. I Medika kan du registrere hver vaccine i killingens profil sammen med datoen for næste revaccination – så får du automatisk besked, når tiden nærmer sig. Er I flere om at passe killingen, kan I dele profilen, så alle har styr på de samme datoer.
Denne artikel er udelukkende til information og erstatter ikke rådgivning fra en dyrlæge. Er du i tvivl om dit kæledyrs helbred, bør du altid kontakte en fagperson.


