Tandpleje til hunde: Sådan holder du tænderne sunde
Tandbørstning, tyggeben, tegn på tandkødsbetændelse og tandrensning: En enkel rutine, der beskytter din hunds tænder i tide.
Opdateret den 18. november 2026 · 4 min. læsetid

Dårlig ånde hos hunde er så udbredt, at mange hundeejere tror, det er helt normalt. Det er det ikke: Det er som regel det allerførste tegn på tandsygdom – et af de mest almindelige sundhedsproblemer, dyrlæger ser hos voksne hunde. Den gode nyhed er, at et par minutters pleje et par gange om ugen gør en kæmpe forskel.
Sådan opstår tandsygdomme
Efter hvert måltid dannes der en blød hinde af bakterier på tænderne, som kaldes plak. I løbet af få dage forkalker den og bliver til tandsten – de gulbrune belægninger, som en almindelig tandbørste ikke længere kan fjerne.
Langs tandkødsranden forårsager bakterierne tandkødsbetændelse (gingivitis): Tandkødet bliver rødt, hævet og bløder let. På dette stadie er skaderne stadig reversible og kan helbredes helt. Får det lov at passe sig selv, spreder betændelsen sig ned under tandkødet og ødelægger det væv og den knogle, der holder tanden fast. Dette kaldes parodontose: Det er smertefuldt, uopretteligt og grunden til, at tænder med tiden bliver løse eller falder ud.
Små hunderacer og kortnæsede hunde, hvor tænderne sidder meget tæt i en lille kæbe, rammes oftest og i en tidligere alder. Men ingen hunde går helt fri.
Tandbørstning: Den vane, der virker bedst
Intet slår tandbørstning, for det fjerner plakken, før den når at blive til tandsten.
- Hvor ofte: Hver dag er det ideelle. Flere gange om ugen gør stadig en stor forskel; en sjælden gang imellem batter stort set intet.
- Tandpasta: Brug altid en tandpasta specielt udviklet til hunde. Brug aldrig tandpasta til mennesker: Den er ikke beregnet til at blive slugt og kan indeholde fluor, skummemidler og somme tider xylitol – et sødestof, der er direkte giftigt for hunde.
- Tandbørste: En blød tandbørste eller en fingertandbørste.
Gå frem i et roligt tempo over en uge eller to: Lad først hunden smage på tandpastaen, løft derefter forsigtigt læben og rør ved tænderne, børst et par enkelte tænder, og gå til sidst over til hele munden. Fokusér på ydersiden af tænderne langs tandkødsranden med blide, cirkulære bevægelser, og glem ikke de store kindtænder bagerst i munden, hvor tandstenen samler sig mest. Der er ingen grund til at tvinge munden helt op. Hold seancerne korte, og afslut altid med masser af ros eller en belønning.
Det bedste tidspunkt at starte på er i hvalpestadiet, mens de blivende tænder bryder frem, og det hele stadig kan gøres til en leg, men en voksen hund kan sagtens lære det. Hvis tandkødet allerede er rødt, hævet eller ømt, bør du få dyrlægen til at kigge på det først: At børste på en smertende mund vil kun gøre hunden utryg ved situationen.
Tyggeben, tandfoder og andre hjælpemidler
Disse produkter er et supplement til tandbørstningen – aldrig en erstatning.
- Tyggeben og specialfoder til tænderne virker ved mekanisk at gnubbe mod tænderne. Effekten varierer meget: Spørg din dyrlæge, hvilke produkter der er klinisk dokumenterede, og husk at modregne tyggebenene i hundens daglige foderration.
- Vandopløsninger, geler og pulver kan give lidt støtte, især til hunde, hvor det simpelthen ikke lader sig gøre at bruge en tandbørste.
- Undgå alt for hårde genstande: Ægte knogler, gevirer, klove, sten og hårdt plastiklegetøj forårsager jævnligt tandfrakturer. En god tommelfingerregel er: Hvis du ikke kan lave et mærke i genstanden med en fingernegl, er den for hård til din hunds tænder.
Tegn, der kræver en tur til dyrlægen
Tjek din hunds mund mindst én gang om måneden ved at løfte læberne i begge sider. Bestil en tid hos dyrlægen, hvis du opdager:
- vedvarende dårlig ånde;
- rødt, hævet eller blødende tandkød;
- tykke, gule eller brune belægninger;
- en løs, knækket eller misfarvet tand;
- at hunden tygger i den ene side, taber foder ud af munden eller afviser hård mad og tyggelegetøj;
- savlen, eller at hunden ofte tager poterne op til munden;
- en hævelse under øjet, som kan være tegn på en tandbyld ved en tandrod.
Vent ikke på, at hunden stopper med at spise: De fleste hunde fortsætter med at spise, selvom de har store tandpine og udtalt ubehag.
Professionel tandrensning
Når tandstenen først har sat sig fast, er det kun en dyrlæge, der kan fjerne den. En tandrensning foregår under fuld narkose, og det er der gode grunde til: Det er den eneste måde at rense effektivt nede under tandkødsranden – præcis hvor sygdommen sidder – samt undersøge hver enkelt tand grundigt, tage tandrøntgen ved behov og trække tænder ud, der ikke står til at redde. Bagefter poleres tænderne, så ny plak har sværere ved at hæfte sig fast.
Forud for indgrebet undersøger dyrlægen hunden og anbefaler ofte en blodprøve for at sikre, at narkosen er forsvarlig, især ved ældre hunde. Såkaldt tandrensning uden bedøvelse skraber kun overfladen af den synlige del af tænderne: Munden ser renere ud, men sygdommen fortsætter uhindret under tandkødet. Derfor frarådes denne metode også kraftigt af dyrlægefaglige tandorganisationer.
Hvor tit skal tænderne renses? Det er helt individuelt. Nogle små hunde har behov for en professionel tandrensning hvert eller hvert andet år, mens andre sjældent får brug for det. Dyrlægen vurderer det ved det årlige sundhedstjek. Og da plak dannes igen efter få timer, genoptages den daglige tandbørstning, så snart munden er helet efter indgrebet.
Hold styr på hundens tandsundhed
Tandsygdomme udvikler sig snigende, og det er let at overse de tidlige forandringer. I Medika kan du løbende uploade et billede under Fotos af din hunds tænder og tandkød, så du nemt kan sammenligne dem over tid, skrive dine observationer i Diverse noter og logge dine Besøg hos dyrlægen med information om mundhulens tilstand, herunder dato for seneste tandrensning. Tandjournalen eller prisoverslaget kan du have lige ved hånden sammen med resten af dine Medicinske dokumenter.
Denne artikel er udelukkende til information og erstatter ikke rådgivning fra en dyrlæge. Er du i tvivl om dit kæledyrs helbred, bør du altid kontakte en fagperson.


